Forside

Studiet åbner igen til august!

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vore nye studie. Bliv løbende opdateret omkring dato etc. ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev eller følg med på vores facebookside, hvor vi løbende holder dig opdateret omkring genopbygningen. Følg også med på siden her, hvor vi opdaterer omkring indhold, priser, skema og meget mere.

Tween/Teen yoga på skemaet

Fra åbningsdagen byder vi også på en ugentlig Tween/Teen-klasse. Både for drenge og piger i aldersgruppen 10-14 år. Undervisningen tager udgangspunkt i Bikram-metoden, men vil være mere legende og have fokus også på afspænding og glæde ved egen krop.

Bliv mere smidig med YIN YOGA

Med en ekstra yogasal introducerer vi bl.a. Yin yoga. Yin yoga er rolige, meditative gulvbaserede stillinger, som holdes i 3-6 minutter ad gangen. Yin yoga øger din smidighed, blødgør dit bindevæv og hjælper til med at frigive spændinger, som du ellers ikke kommer i kontakt med i den mere fysisk udfordrende Bikram yoga.

Få stærkere krop med CORE BASIC

Drop hjælpemidlerne! Du har hverken brug for kettlebells eller vægtstænger for at få styrke. Her bliver hele dit muskelkorset – også kaldet dit Core – udfordret. Dine kernemuskler styrkes med gulvbaserede øvelser, hvor du bruger din egen kropsvægt som modstand. Der arbejdes på styrke, stabilitet og mobilitet – en Full Body Workout ! Hvem siger nej tak til en mere tonet og stærk krop?